Billede: Science Museerne, Aarhus Universitet

Guidet tur i Universitetsparken i Aarhus

Aarhus Universitets ikoniske gule bygninger og den omkringliggende egepark blev i 2006 optaget i den danske kulturkanon. Universitetsparken i Aarhus byder på natur, berømt arkitektur og museer. Alt sammen inden for gåafstand.

Ud over sine kuperede græsarealer, grønne egetræer og mange gule bygninger rummer parken også utallige gode historier. Nu kan du komme på en guidet tur rundt i parken og høre nogle af de spændende fortællinger.

Hør for eksempel om Victor Albeck og grundlæggelsen af Aarhus Universitet i 1928, om C.F. Møller og opførelsen af de gule bygninger fra de ældste til de yngste, om parkens indretning, om etableringen af den nye universitetsby i det tidligere kommunehospital og om, at universitet er opført på en gammel losseplads.

Der bliver også mulighed for at se det kollegium, hvor prinsesse Margrethe boede, mens hun gik på universitetet, at opleve området hvor 25.000 studerende hvert forår følger festforeningernes kapsejlads samt at se et skudhul, som stammer fra bombningen af Aarhus Universitet i 1944.

Turen begynder og slutter ved Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, 8000 Aarhus C.
Kom i god tid, da turen begynder på det angivne klokkeslæt.

Gåturen varer ca. 1 time og vil være ca. 3 km lang. Der er ikke mulighed for at sidde ned undervejs.

juni 2025
søn.
man.
tirs.
ons.
tors.
fre.
lør.
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6