Deadletter
Britiske DEADLETTER er et af de bands, der formår at få deres rastløshed og vrede med helt ud over scenekanten med et glimt i øjet. Med kantede riffs og kaotiske saxofon kommer DEADLETTER til at sætte brand i gulvet på Loppen til månedens største post-Brexit-punk fest den 4. december!
Med rødder i post-punk og en lyd, der blander skarpe riffs, spoken word, saxofon og politisk desperation, har DEADLETTER formået at klatre op af post-Brexit-punk karrierestigen på rekordtid. DEADLETTER er et band, der hele tiden balancerer på et knivsæg - mellem rastløshed og vrede, humor og selvironi.
DEADLETTER i Yorkshire og er nu bosat i Sydlondons kreative undergrund, hvor deres lyd er vokset til noget både fandenivoldsk og raffineret. Deres debut-EP Heat! og det kommende album Hysterical Strength vidner om et band, der ikke bare larmer – de har noget på hjerte.
Forestil dig The Fall møder LCD Soundsystem i en mørk britisk sidegade, hvor frontmand Zac Lawrence holder dom over verdens absurditeter med ild i blikket og mikrofonen som våben. Med sin tørre, nordengelske vid og teatralske levering tager han publikum med gennem hverdagens galskab, sociale strukturer og politiske sammenbrud – alt sammen med en glimt i øjet.
Forbered dig på en aften med et band, der balancerer på grænsen mellem total opløsning og stram kontrol – og gør det med et smil den 4. december på Loppen.
- Standard
- Normal160,00 DKK0