Uffe Lorenzen & LYDSYN
LYDSYN er endnu en gang klar på at bringe deres højspændte rockshow på landevejene – denne gang er deres nyeste plade HØJSPÆNDT med i bagagen. Pladen har bl.a. høstet fem stjerner hos musikmagasinet
Gaffa og er ifølge Kulturkapellets anmelder fuld af sange ”der nærmest skriger på at blive spillet live” - Og live, det vil de helt sikkert blive spillet, når power trioen rammer de danske spillesteder til foråret herunder Loppen.
LYDSYN er en tight spillende rock trio, dedikeret til en ren analog lydoplevelse, fri for backing tracks, klik, samples, auto-tune, og “alt det andet pis,” som de selv udtrykker det. Med Uffe Lorenzen i front er de gamle kendinge på Loppen, der leverer ægte rockkoncerter - senest i 2024, hvor et par af numrene fra Højspændt blev luftet!
Som et band der har etableret sig som en uomgængelig kraft på den danske rockscene, har LYDSYN i flere omgange spillet på store og små steder - alt fra Ølluminati til Copenhell til ThyLejr Festival til Store Vega og
Loppen og gruppen lå i mange uger på vinyl top-10, da de udgav deres debutalbum i 2022. Vi glæder os til at byde LYDSYN tilbage til Loppen den 11. april - denne gang mere elektrificerende end nogensinde!
- Standard
- Normal230,00 DKKUdsolgt