Besøg Den russisk-ortodokse kirke

Danish Club
Inspireret af 1600-tallets russiske arkitektur
Skt. Aleksander Nevskij Kirke, Bredgade 53, 1260 København K
08-10-2025 - 14:00 til 08-10-2025 - 15:15

Danish Club byder velkommen indenfor i Den russisk-ortodokse Kirke, skt. Aleksander Nevskij Kirke i København. Oplev hvad der gemmer sig i den karakteristiske bygning med de gyldne kupler kronet med majestætiske kors. 

Kirken blev indviet i 1883 af den russiske Janysev, der kom til København fra Sankt Petersborg. Kirkens arkitekt er David Grim, og designet er inspireret af 1600-tallets russiske arkitektur. Kirkens indre er udsmykket af russiske kunstnere. Kirken blev bygget efter et ønske fra prinsesse Dagmar, datter af Christian d. 9, som blev gift med den russiske tronfølger Aleksander d. 3. Hun blev senere kejserinde af Rusland, og efter sine utallige besøg i Danmark, udtrykte hun et ønske om, at der skulle være en russisk-ortodoks kirke i København.

På rundvisningen, der foretages af Mihail Sukhanov, vil du høre om den historiske del omhandlende kirkebygningen og en introduktion til, hvad den ortodokse kirke er for en størrelse, samt hvad forskellene er mellem den ortodokse kristendom, lutherdommen og den romerske katolicisme. Derudover vil du høre om Alexander Nevskij samt, hvorfor kirkebygningen er opkaldt efter ham. 

Glædeligt gensyn! 

Danish Club 

Information
Info: Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.
Billetter til klubpris kræver medlemskab af Danish Club
  • Klubmedlemmer
    • Klubmedlemmer
      184,20 DKK
      0
    • Ikke-klubmedlemmer
      322,00 DKK
      0
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger