Særrundvisning i Kunstkonserveringen
Danish Club byder velkommen indenfor til en unik mulighed for at komme ind og se Kunstkonserveringen. Oplev Kronværksbyen på Kronborg i Helsingør og kom med ind i den gamle gymnastiksal, hvor Kunstkonserveringen har haft værksted i mere end 40 år.
Kunstkonserveringen er Danmarks største center for bevaring af kunst. De arbejder for over 90 % af de danske kunstmuseer, og desuden for en række kulturhistoriske museer, kommuner, slotte, herregårde, kirker og andre offentlige og private kunstsamlere.
Du vil blive vist rundt i værkstedet af Kunstkonserveringens konservatorer, som vil fortælle dig om deres arbejde med restaurering og konservering af kunstværker inden for både grafiske medier, skulpturer og malerier. Du vil også høre om Kunstkonserveringens historie og det daglige arbejde med museerne.
Kunstkonserveringen hed tidligere, frem til juni 2014, Fælleskonserveringen.
På glædeligt gensyn!
Danish Club
Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.
Billetter til klubpris kræver medlemskab af Danish Club - læs mere om fordelene på www.danishclub.dk
- Billetter
- Klubmedlem216,00 DKK0
- Ikke klubmedlemmer322,00 DKK0