logo

Helaftensarrangement i historiske Viborg

I reformationens fodspor tilbage til 1500-tallet
Viborg Domkirke, Sct. Mogens Gade 4, 8800 Viborg
10-09-2025 - 16:30 til 10-09-2025 - 20:30

En spændende rejse tilbage til 1500-tallet og Reformationen, der forandrede Viborg – og hele Danmark. 

Gennem en aften fyldt med historiske fortællinger, byvandring og kulturelle oplevelser dykker vi ned i en tid, hvor Martin Luther udfordrede den katolske kirke og satte gang i en af de største omvæltninger i Europas historie.

Helaftensarrangementet byder på en række besøg til Viborg Domkirke, Sortebrødre Kirke, Skovgaard Museet og Gråbrødre Kloster. 

Programmet for aften: 

Kl. 16.30: Vi mødes foran Domkirken 

Byvandring i Reformationens fodspor ved historiker Ole Würtz. Vi udforsker Viborgs gader og hører om byens centrale rolle under Reformationen.

Kl. 17.15: Besøg i Sortebrødre Kirke 

Sognepræst Hannah Lyngberg-Larsen fortæller om kirkens historie og Reformationens betydning for Viborgs religiøse liv. 

Kl. 18.15: Besøg på Skovgaard Museet 

Museumsleder Pernille Rom Bruun viser rundt i udstillingen Et stille liv” med Thomas Kluge. Her tager vi en kort afstikker fra Reformationens tema og dykker ned i kunstens verden.

Kl. 19.00: Afslutning i Kongens Kammer på Gråbrødre Kloster. Undervejs passerer vi Hans Tausens Minde. 

Vi runder aftenen af med en fortælling om klostrets historie, Reformationens indflydelse og Hans Tausens betydning. Klosterforstander Frede Fruergaard Møller guider os gennem historien, mens vi nyder lidt at drikke og noget smørrebrød.

På glædeligt gensyn!

Danish Club ambassadør Anette Gaden 

Information
Info: Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.
  • BilletterLedige pladser: 20
    • Klubmedlemmer
      375,00 DKK
      0
    • Ikke klubmedlemmer
      428,00 DKK
      0
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger