logo

Særrundvisning på Charlottenlund Slot

Danish Club
Mærk historiens vingesus på slottet i barokstil
Charlottenlund Slot, Jægersborg Allé 1, 2920 Charlottenlund
18-01-2026 - 13:00 til 18-01-2026 - 14:00

Kom indenfor på Charlottenlund Slot og mærk historiens vingesus. På denne unikke rundvisning vil du opleve flere af de nyrestaurerede sale og saloner. Rundviser Christian Apostoli vil fortælle om de mange skæbnefortællinger, som knytter sig til stedets lange historie, og om de planer, der er lagt for slottets fremtid.

Charlottenlund slot stod færdig i 1733, Christian Vl forærer området, der i dag kendes som Charlottenlund Slotshave til sin søster Charlotte Amalie. Charlotte Amalie starter året efter byggeriet af Charlottenlund Slot blandt andet med materialer fra det tidligere Københavns Slot, der i samme periode nedrives for at give plads for det første Christiansborg Slot. Den danske arkitekt, Johan Cornelius Krieger (1683-1755) er hovedarkitekten bag slottet, der bygges i datidens fremherskende stil barok. 

Fra 1880 til 1881 udvides slottet i begge sider og forsynes med den karakteristiske kuppel. Hovedarkitekten er Ferdinand Meldahl, der tilføjer træk i fransk ny-renæssance – hvilket afspejler sig især i kuplen – mens resten af huset – hovedfløj, sidefløje m.v. er ren barokstil.

På rundvisningen vil du here mere om slotshavens mange omlægninger, som er sket i løbet af det 19. og 20. århundrede i takt med skiftende moder. Derudover vil du høre mere om den periode, hvor slottet og slotsparken i 1926 får status af national kulturarv og bliver statsejet.  

Glæd dig til en eftermiddag i historiske omgivelser!

På glædeligt gensyn!

Danish Club & Christian Apostoli

Information
Info:
Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.
Det kræver medlemskab af Danish Club at deltage til klubmedlemspris.
  • klubmedlemmer
    • Klubmedlemmer
      184,20 DKK
      0
    • Ikke klubmedlemmer
      322,00 DKK
      0
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger