Særrundvisning på Wanås Konst i Skåne
Som en åben hemmelighed ligger Wanås Konst næsten gemt i en skov i Sydsverige. En magisk skulpturpark med over 70 værker, lavet specifik til stedet, af nogle af verdens største samtidskunstnere. Den svenske kunstinstitution producerer international samtidskunst og har de sidste par år været under kyndig ledelse af den danske direktør og kunstnerisk leder Milena Høgsberg - hun vil vise dig rundt i skulpturparkens gemte skatte i skoven og årets gruppeudstilling The Ocean in the Forest.
Den internationale destination ligger på Wanås slot i naturskønne omgivelser og blev oprindeligt grundlagt i 1987 af tidligere godsejerfrue Marika Wachtmeister, men er med sine snart 38 år blevet en af sveriges mest unikke kunstdestinationer.
Wanås Konst gik i 1995 fra at være et privat foretagende, over til at være en stiftelse, således at godsøkonomi og skulpturparken kunne være separate, og de har i dag ca. 60.000 besøgende årligt.
Hvert år inviterer Wanås Konst internationale kunstnere til at skabe midlertidig stedsspecifik kunst enten i skulpturparken eller indendørs i de historiske lader. En renoveret staldbygning er samlingssted for kunstinstitutionens cafe, shop og kreative værksteder.
Program
Kl. 13.00 - Velkomst og rundvisning i parken ved direktør Milena Høgsberg
Kl. 15.00 - Gå på opdagelse i parken på egen hånd.
Der vil blive serveret kaffe og kage i Wanås Cafe
Vi håber at se dig til en skøn dag i kunstens tegn i Skåne!
På glædeligt gensyn,
Milena Høgsberg Wanås Konst & Danish Club
Billetter til klubpris kræver medlemskab af Danish Club - læs mere om fordelene på www.danishclub.dk
- Standard
- Klubmedlemmer364,40 DKK0
- Ikke klubmedlemmer481,00 DKK0