logo

Unikt besøg i Grevinde Danners lejlighed

Ny Vestergade 13
Oplev de særligt udsmykkede vægge og lofter
Grevinde Danners hus, Ny Vestergade 13, 1471 København K
11-11-2025 - 14:30 til 11-11-2025 - 15:45

Danish Club har fået en unik mulighed for at inviterer til særrundvisning i ”Huset med de buede vinduer” i Ny Vestergade 13. Huset bærer på en meget spændende historie, fantastiske udsmykninger og detaljer, og ikke mindst har det været ejet og beboet af selveste Grevinde Danner.

Ny Vestergade 13 blev opført i årene 1792-1793 som privat en bolig. Arkitekten er desværre ukendt, men kunne være en elev af C. F. Harsdorff grundet de velkendte klassicistiske kendetegn.

I forbindelse med en omfattende ombygning i 1857 fik huset tilføjet en ekstra etage efter tegninger af M. G. Bindesbøll og flere af guldalderens fremmeste kunstnere dekorere gemakkerne på første sal. Det blev Georg Hilker, P. C. Skovgaard og Constantin Hansen der fik disse opgaver. 

Ud over at nyde de smukke rum handler rundvisningen selvfølgelig også om grevinde Danner og Københavns bedre borgerskab i omkring 1850 til 1860. Da Frederik 7. døde i 1863 blev Grevinde Danner nemlig straks sat ud af de kongelige gemakker på Amalienborg. Hun købte derfor ejendommen Ny Vestergade 13 i året 1864 og benyttede sin lejlighed på første sal som vinterdomicil. Om sommeren boede Grevinde Danner på Skodsborg Slot og Jægerspris Slot. Grevinde Danner ejede ejendommen Ny Vestergade 13 indtil sin død i 1874.

Rundviser: Steffen Løvkjær, cand mag og stifter af Historic Talks..

På glædeligt gensyn

Information
Info:
Info: Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.

Billetter til klubpris kræver medlemskab af The Danish Club - læs mere om fordelene på www.danishclub.dk
  • Billetter
    • Klubmedlemmer
      184,20 DKK
      0
    • Ikke klubmedlemmer
      322,00 DKK
      0
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger