logo

Oplev Herlufsholm Kostskole

Parkeringspladsen ved Herlufsholm Kirkegård
Kulturarven, historien og traditionerne
Herlufsholm, Herlufsholm Allé 170, 4700 Næstved
07-09-2025 - 13:00 til 07-09-2025 - 15:00

Kom med når Danish Club kommer bag murene på Herlufsholm. Vi får et indblik i Herlufsholms historie og hverdagen som elev på det moderne Herlufsholm – og de mange traditioner, der også er en del af skolens miljø, som f.eks. Herlovianersprog, Fugleskydning og Trolledag.

Tilbage i 1100-tallet opførte en gruppe benediktinermunke deres nye kloster og kirke i naturskønne omgivelser ved Susåens bred. Stedet blev igennem de følgende århundreder kendt som Skovkloster og voksede sig stort og rigt. Da Reformationen i 1536 kom til Danmark, inddrog Kong Christian III kirkens jord under Kronen, herunder Skovkloster. 

På rundvisningen vil du se Herlufsholm Kirke og Klosterbygningen, der trods ombygninger stadig vidner om klosterlivet i den tidlige middelalder og også er ramme om elevernes hverdag. Turen fortsætter til Skolebygningen og Museumsbygningen med den enestående naturhistoriske samling. Du vil også få mulighed for at se et af de 50 udvalgte kunstværker i det offentlige rum, som er opført på skolen af Eve Steen Christensen. Vi slutter besøget med et glas vin eller vand i skolens Festsal.

Herlufsholm er i dag Danmarks ældste og største kostskole og samtidig dagskole for elever i grundskolens 6. – 10. klasse og gymnasiet. 

På glædeligt gensyn

Herlufsholm v/Niels Christian Koefoed  & Danish Club

Information
Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.

Billetter til klubpris kræver medlemskab af Danish Club - læs mere om fordelene på www.danishclub.dk
  • Billetter
    • Klubmedlemmer
      216,00 DKK
      0
    • Ikke klubmedlem
      322,00 DKK
      0
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger