Sct. Mariæ Kirke & Karmeliterklostret
Du har nu mulighed for at opleve en særrundvisning i Vor Frue karmeliterkloster med Sct. Mariæ, Kirke som er et af de bedst bevarede middelalderlige klosteranlæg i Nordeuropa.
I 1430 gav Erik af Pommern karmelitermunke lov til at opføre en kirke og et kloster i byen. Det første byggeri brændte dog ned i 1450, og det nuværende klosterkompleks stod færdigt i ca. år 1500. I dag, godt 500 år senere, er Karmeliterklosteret - eller Vor Frue Kloster, som det også hedder et af Nordeuropas bedst bevarede klostre.
Oplev de stemningsfyldte fratergange og den smukke fratergåde og se Lazarussalen i nordfløjen. Denne sal var oprindelig var refektoriet, munkenes spisesal. Dens nuværende navn skyldes fem senmiddelalderlige kalkmalerier fra omkring 1520, der viser fortællingen om den rige mand og Lazarus. Den er i dag lidt mindre end oprindeligt, fordi en del ved restaureringen i 1901 til 1907 blev inddraget til publikumstoiletter.
Besøg også Laxmandsalen, der ligger i klosterets østfløj. Betegnelsen Laxmandsalen er nyere, egentlig er det oprindelig kapitelsalen, hvor munkene samledes med jævne mellemrum for at få genopfrisket deres ordensregler. Kapitlet er "de forsamlede munke".
Kirken har et overdådigt inventar. Blandt andet altertavlen er fra 1637, døbefonten fra 1584 og prædikestolen fra 1597. Kalkmalerier i søndre sideskib skildrende Kristi barndoms- og lidelseshistorie.
På glædeligt gensyn
Danish Club
Billetter til klubpris kræver medlemskab af Danish Club - læs mere om fordelene på www.danishclub.dk
- Billetter
- Klubmedlemmer163,00 DKK0
- Ikke klubmedlemmer322,00 DKK0