logo

Oplev malerisamlingen på Gavnø Slot

Slottet åbnes kun for Danish Club
Nordeuropas største private malerisamling
Gavnø Slot, Gavnø 9 - indgangen til Slotsparken, 4700 Næstved
28-09-2025 - 16:00 til 28-09-2025 - 17:30

Vi har helt særligt fået adgang til Gavnø udenfor åbningstid, og kan glæde os til en særrundvisning med fokus på malerisamlingen og historien på Gavnø Slot. Samlingen er en sjældenhed og udgør Nordens største private malerisamling. Samlingen blev grundlagt af Grev Otto Thott, som overtog Gavnø i 1737. 

Den imponerede samling af godt 1.000 malerier repræsenterer et bredt udsnit af Europas malerkunst i det 16., 17. og 18. århundrede, heriblandt landets største portrætsamling og Nordens ældst bevarede portrætter, malet ca. 1460.

Gavnø Slot fremtræder i dag som et helstøbt rokokoslot takket være Otto Tagesen greve Thott, der i 1737 overtog Gavnø. Grev Otto Thott var en stor samler af både møbler, bøger, malerier og godser. Han fuldendte således både slottets rokoko interiør og den store malerisamling.

Otto Tagesen greve Thott var godsejer, gehejmeråd, statsmand, bog- og kunstsamler. Han er én af de mest lærde og kompetente statsmænd i 1700-tallets Danmark og ansvarlig for slottets færdiggørelse i 1737. Otto Thotts betydningsfulde og store samling af inkunabler (godt 1.500) og håndskrifter, der kom til Det Kongelige Bibliotek som testamentarisk gave ved Thotts død i 1785, var med til at grundlægge Det Kongelige Bibliotek.

Slottet indeholder fine eksempler på stilarterne inden for arkitektur, møbler og malerkunst fra det 15., 16., 17. og 18. århundrede, heriblandt gotik, renæssance, barok og rokoko.

På glædeligt gensyn

Danish Club & Gavnø Slot

Information
Billetterne kan hverken ombyttes eller returneres.

Billetter til klubpris kræver medlemskab af Danish Club - læs mere om fordelene på www.danishclub.dk
  • Billetter
    • Klubmedlemmer
      242,50 DKK
      0
    • Ikke klubmedlemmer
      322,00 DKK
      0
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger